2012-02-16

VANDFORBRUG

"Alarmen" om vandspild fra tirsdag den 14. februar er afblæst. Den blev udsendt grundet et merforbrug på 2 m³ i timen fra midnat til kl. 06.
I onsdagsdøgnet blev der udpumpet 230 m³, hvilket er inden for "normalen".

 

2012-02-14

VANDSPILD

Så ser det igen ud til, at der er et for stort forbrug - vandspild.
I forhold til normalen pumpes mellem 2 og 3 m³ for meget ud per time.

Forbrugerne opfordres igen til at tjekke deres installationer, samt holde øje med om der skulle komme vand op af jorden - asfalten - mellem fliser osv.

Opdages noget unormalt så ring på tlf. 2348 7170

OPKRÆVNINGER UDSENDT

2012-01-25

På bestyrelsesmødet den 17. januar 2012 besluttede vi i samråd med vor revisor Bent Rasmussen at ændre opkrævningsåret, så det i frem-tiden følger kalenderåret, ligesom regnskabsåret.

Afregningsmæssigt skulle det foregå ved, at der den 01. februar blev opkrævet fast afgift med 15 måneder og forbruget med 12 måneder, og i 2013 ville der blive opkrævet fast afgift for 12 måneder og forbrug for 15 måneder.

En indtastningsfejl, der iflg. PBS ikke kan rettes, (opkrævningerne er generet, som det hedder i deres sprog) resulterer i, at vi alle opkræves fast afgift samt a conto forbrug i en periode på 15 måneder.

Vi beklager selvfølgelig og er klar over, at den enkelte forbruger her og nu skal betale et større beløb end forventet. Men set over en 2-årig periode vil det ikke have nogen økonomisk konsekvens.

Der er lavet en aftale med Kalundborg Forsyning om, at de tager hensyn til ændringen i forbindelse med deres a conto opkrævninger i 2012, så det ekstra kvartal bliver fordelt på deres 4 a conto opkrævninger.

Bestyrelsen valgte bl.a. at ændre opkrævningsåret, da de nye afgifter, vi på regeringens vegne skal opkræve, følger kalenderåret. Det gør det nemmere for den enkelte at gennemskue takstbladet.

Skulle der være forbrugere, der ikke er i stand til at betale hele beløbet af en gang, kan I kontakte HvidebækRevisoren, Bent Rasmussen for en aftale på telefon 5959 5408.

2011-11-30

MÅLERUDSKIFTNINGER

Som nævnt i beretningen på generalforsamlingen i marts, vil der ske en løbende udskiftning af de eksisterende målere til en type, der kan aflæses elektronisk.
Dette arbejde er påbegyndt 28. november. Der bliver i denne omgang udskiftet ca. 320 målere. Resten forventer vi udskiftet i 2. kvartal i 2012.

De berørte veje er: Anemonevej - Centret - Dagliljevej - Døvnældevej - Ebbedalen - Fabrikvej - Faksbjergvej - Fingerbølvej - Frederiksberg - Følfodvej - Gl. Skovvej - Gyldenrisvej - Hegnet - Højbjergvej - Højvangen - Jernbamevej - Kildevej - Kobjergvej - Lavendelvej - Lerbjergvej - Mindevej - Nordvestvej - Nyvej - Parcelvej - Platanhaven - Rosenhaven - Skolevej - Skolevænget og Vesterled.

Kriteriet for disse målere er, at de alle er installeret før 19. marts 2003.

Udskiftningen bliver foretaget at Eskebjerg VVS ApS ved Søren Sørensen, tlf. 5929 1447.

Eskebjerg VVS skal KUN udskifte måler og forskruning. Er der fejl på ventiler/haner ved måler eller andre steder i installationen, skal en evt. udskiftning/reparation afholdes af ejer.

Spørgsmål kan rettes til formand Carl-Georg Frigast på tlf. 2348 7170, mail formand@svevand.dk eller kasserer Jørgen-Ole Jensen, tlf. 3075 3526, mail jolj@mail.tele.dk.

Med venlig hilsen
Calle

 

 

2011-10-18

Seneste analyserapport for normal kontrol er tilgængelig i menuen Vandkvalitet.

Med venlig hilsen
Calle

2011-11-18

MANGLENDE INDBERETNING AF MÅLERSTAND

Så er bestyrelsen i gang med at kontakte de sidste

62 forbrugere

for at få målerstanden aflæst og indberettet.

Gebyr for dette iht. taksbladet.

 

Seneste analyserapport for normal kontrol er tilgængelig i menuen Vandkvalitet.

Med venlig hilsen
Calle

 

 

2011-10-07

MANGLENDE INDBERETNING AF MÅLERSTAND

Her dagen før sidste rettidige indberetning mangler vi stadig at modtage tallene fra

138 forbrugere

Jeg vil gøre opmærksom på, at indberetninger modtaget efter den 8. oktober bliver tillagt gebyr iht. takstbladet.

Med venlig hilsen
Calle

2011-09-20

AFLÆSNING OG INDBERETNING AF MÅLERSTAND
Sidste rettidige dato for indberetning er 8. oktober.
 

Alle aflæsningskort vil være udsendt og omdelt i uge 38, og der er åbent for indberetning via telefonen eller internettet. Aflæsningskortet kan også portofrit sendes retur.
Som på generalforsamlingen vil jeg opfordre forbrugerne til at få sendt rettidigt ind. Herved sparer alle penge.

Seneste analyserapport for begrænset kontrol er tilgængelig i menuen Vandkvalitet.

 

2011-05-30

Så er vi igen selvforsynende

Mandag den 30. maj klokken 12:00 blev vore nye rentvandspumper startet langsomt op og trykket øget således at det oversteg trykket fra Kalundborg Forsyning.
Efter lidt justering og div. test blev ventilen til Kalundborg Forsyning lukket kl. 13:20.

Vi hører gerne om evt. uregelmæssigheder i forbindelse med opstarten.

 

Ekstraordinærgeneralforsamling
den 20. juni kl. 19. i Svebøllehallen

2. afstemning om Vedtægter for Svebølle Vandværk a.m.b.a.

2011-03-29

Grundet computernedbrud og senere indbrud hvor ny PC blev fjernet, har jeg ikke haft mulighed for at opdatere hjemmesiden. Det beklager jeg, men håber på forståelse her for.

Med venlig hilsen
Calle

2011-02-27

Siden kl. 12:50 har Kalundborg Vandforsyning leveret vandet, der kommer ud af hanerne i vores forsyningsområde. Jeg har nu her kl. 15:30 ingen opringninger modtaget, hvilket jeg tyder som en  problemfri omkobling.

Med venlig hilsen
Calle

2011-02-13

GENERALFORSAMLING MARTS 2011

Generalforsamlingen vil i år blive afholdt i Svebølle Hallen onsdag den 30. marts 2011 kl. 19.

Dagsorden bliver omdelt/fremsendt.

Med venlig hilsen
Calle

 

 

2011-02-20

OMBYGNING AF VANDVÆRKET

Vi skal fra uge 9 i gang med at gennemføre opgraderingen af vandværkets styring, nye pumper og rengøring af rentvandsbeholder. Samtidig skal iltningstårnet ombygges, hvilket sætter vandværket helt ud af drift. I byggeperioden, der løber frem til uge 17, tager vi for første gang vores nødforsyningsledning fra Kalundborg Vandforsyning i brug.
 
Selv om Kalundborg Vandforsyning og vi pumper ud med samme tryk, kan det forventes, at de højest liggende områder vil mærke et trykfald.

Da vi ikke endnu har nogen driftserfaring med nødforsyningsledningen, hører vi gerne om evt. gener.

Med venlig hilsen
Calle

 

 

2011-02-13

GENERALFORSAMLING MARTS 2011

Generalforsamlingen vil i år blive afholdt i Svebølle Hallen onsdag den 30. marts 2011 kl. 19.

Dagsorden bliver omdelt/fremsendt.

 

Med venlig hilsen
Calle

 

2011-01-23

Ledningsbrud søndag den 23. januar

Det tog ikke lang tid for DTS af finde lækagen ud for Højvangen 17. Vores graveentreprenør blev kontaktet og opgravnings-arbejdet påbegyndt. Det meste af Højvangen var uden vand fra kl. 11:00 til 13:00.
Bruddet skyldtes en defekt anboringsbøjle.
Der kan efterfølgende komme snavs med i vandet, som gør at der næsten ikke kommer vand ud af hanen.
Prøv at tage filtret/perlatoren af vandhanen og rens den inden vandværket kontaktes.

Med venlig hilsen
Calle

 

2011-01-23

Lækagesporing søndag den 23. januar

Vandspildet er lokaliseret til Højvangen. Der vil søndag fra kl. 09 blive foretaget en lækagesporing i området.
Eventuelle gener i den forbindelse skal accepteres iht. regulativet.

Vi vil på det kraftigste opfordre alle forbrugere løbende at kontrollere deres installationer. Dette indbefatter også administratorer, som har ejendomme i forsyningsområdet.

Med venlig hilsen
Calle

 

 

2011-01-06

Overforbruget er stadig højt.

Skønt der er fundet 2 store lækager i uopvarmede bygninger, har vi stadig et overforbrug på ca. 2 m³ per time.
Set i lyset af denne "beskedne" mængde, har vi valgt at stoppe eftersøgningen, indtil det bliver nemmere at færdes samt finde de ventiler, der skal lukkes for. Vi hælder stadig til at lækagen er i en bygning. Så derfor

vil vi på det kraftigste opfordre alle forbrugere løbende at kontrollere deres installationer. Dette indbefatter også administratorer, som har ejendomme i forsyningsområdet.

Med venlig hilsen
Calle

 

2011-01-03

 DER ER STADIG ET STORT OVERFORBRUG

Der er i det seneste døgn i gennemsnit blevet udpumpet 351 m³ vand. Det giver et gennemsnit på 14,6 m³/time, hvilket er ca.  5 m³ mere per time, set i forhold til hele sidste år.

For at lokalisere lækagen, vil der i de kommende dage, hvilket betyder både nat og dag, periodevis blive lukket af for vandforsyningen til forskellige områder og veje. Denne eventuelle afbrydelse bliver ikke yderligere varslet. Bestyrelsen håber selvfølgelig på forståelse for de gener, der evt. kunne opstå, og henviser i øvrigt til regulativets pkt. 6.3.

Bestyrelsen skal endnu en gang opfordre vore forbrugere til at være opmærksomme på deres egen installation. Eksempelvis tjek af vandmåleren og "lyde" fra vandrøret, når der ikke er noget forbrug. Holde øje med om der i sneen opstår "sorte pletter" såvel på egen grund som i områder, der passeres.

Har du mistanke om uregelmæssigheder, vil jeg bede dig kontakte mig på tlf. 2348 7170

På bestyrelsens vegne

Med venlig hilsen
Calle

 

 

 

2011-01-02

OVERFORBRUG

Vi har ved den rutinemæssige kontrol d.d. konstateret et meget højt overforbrug. Faktisk blev der pumpet ligeså meget vand ud, som der kom ind fra boringerne.

Vi gik straks i gang med eftersyn af vort ledningsnet og kunne her ikke finde noget unormalt.

Konklusionen her på var, at overforbruget måtte findes i et hus/bygning.
Med hjælp fra vores faste VVS installatør lykkedes det at finde synderen. Om der er flere, vil de næste dage vise.

Bestyrelsen beklager den manglende forsyning i tidsrummet, hvor vi prøvede at lokalisere problemet.

Samtidig vil vi på det kraftigste opfordre alle forbrugere i den kommende tid løbende at kontrollere deres installationer. Dette indbefatter også administratorer, som har ejendomme i forsyningsområdet.

Med venlig hilsen
Calle

 

Menuen Vandkvalitet er opdateret med rapporten for begrænset kontrol fra december 2010.

Med venlig hilsen
Calle

 

 

DATO FOR MÅLERAFLÆSNINGER ER OVERSKREDET

2010-10-23

  • Bestyrelsen er godt i gang med at indhente de manglende aflæsninger fra de 54 forbrugere, der endnu ikke havde havde reageret den 15. oktober.
     

  • Analyserapport for normalkontrol er tilgængelig

Med venlig hilsen
Calle

 

2010-10-03

For at udgå ekstra udgifter SKAL måleraflæsningen være vandværket i hænde senest den 08. oktober.

I takstbladet står følgende:

Gebyrer.

Aflæsningskort

 For sent modtaget aflæsningskort (modtaget senere end 8. oktober)                  kr. 100,00

For bestyrelsens aflæsning af måler (efter 15. oktober) pålægges yderligere     kr. 200,00

Såfremt der ingen aflæsning kan foretages ved bestyrelsens fremmøde,

afregnes forbruget iht. foregående år samt det samlede gebyr på                         kr. 300,00

Med venlig hilsen
Calle

2010-09-25

Alle aflæsningskort er nu omdelt i byen og der er åbent for indberetning via telefonen eller internettet. Aflæsningskortet kan også portofrit sendes retur.
Som på generalforsamlingen vil jeg opfordre forbrugerne til at få sendt rettidigt ind. Herved sparer alle penge.

Med venlig hilsen
Calle

Mandag aften den 20. september.

Vi har netop fået inspiceret rentvandstanken.
 
Dette kan måske give anledning til en vis misfarvning af vandet i en kortere periode i nogen områder.
Der er ikke tale om forurenet vand.

Tanken så i øvrigt pæn ud.

Med venlig hilsen
Calle

 

 

2010-06-27

Regulativ og INFO-skrivelse.

Det nye fællesregulativ for hele Kalundborg Kommune samt vores informationsskrivelse bliver i øjeblikket husstandsomdelt. Forventes udført senest uge 27.

 

Vandforbrug.

Det forhøjede timeforbrug, vi typisk opdager om natten, er igen normalt.

 

 

2010-06-13

Forhøjet forbrug

Der har i gennem de seneste par måneder været et øget timeforbrug mellem 1 og 2 m³. Og det skyldes næppe, at der bliver vandet meget i haverne.

Jeg vil hermed opfordre forbrugerne til at se deres vandinstallationer efter samt give vandværket besked, såfremt der opdages våde pletter på veje og stier.
Send mig en mail
formand@svevand.dk eller ring 2048 7170.

Vandkvalitet

Den seneste analyse (begrænset) er tilgængelig.

Med venlig
Calle

 

 

 2010-04-01

Så er hjemmesiden opdateret.

Da det er meget nemmere for mig at bruge pdf-filer, vil der fra d.d. blive brugt disse til at lægge referater, takstblade, analyserapporter etc. ind på hjemmesiden.

For at kunne se pdf-filer skal man have en Adobe Reader. Den gratis kan hentes på nettet.

Opdateret er Takster, Vandkvalitet, Regnskab og Referater

God Fornøjelse
Calle

GENERALFORSAMLING

2010-01-25

Bestyrelsen kan allerede nu oplyse at datoen for den årlige generalforsamling er

onsdag den 24. marts 2010 kl. 19:00

Generalforsamlingen bliver afholdt i SBI´s klubhus.

NYT REGULATIV

2010-01-01

Kommunalbestyrelsen har på sit ordinære møde den 16. december 2009 vedtaget et nyt regulativ.
Det er fra 01. januar 2010 gældende for alle vandværker i Kalundborg Kommune.

Det findes som pdf fil når der klikkes på Regulativ

 

 

2009-12-26 Forøget vandforbrug.

Nogle forbrugere har måske hørt i radioen eller på Regionalens hjemmeside set, at vi har haft et forøget vandforbrug.
Takket være en årvågen forbruger, der konstaterede, at der løb vand i en tom naboejendom, er forbruget, efter der lukket til denne ejendom, igen normalt.
Jeg skal på bestyrelsens vegne takke for henvendelsen.

Med venlig hilsen
Calle

2009-12-24

Kommunalbestyrelsen har på sit ordinære møde den 16. december vedtaget et nyt regulativ,
der er gældende for alle vandværker i Kalundborg Kommune. Det ligner til forveksling vores eget og er udarbejdet efter samme retningslinjer fra Miljøstyrelsen.

Det findes som pdf fil når der klikkes på Regulativ

 

 

2009-11-08 Vandkvalitet og regnskab

På opfordring fra en forbruger

Er der nu flere tilgængelige analyserapporter at finde under menuen Vandkvalitet. Der vil efterhånden ligge de seneste 4 analyser for rent vand samt den sidste analyse på råvandet.

De seneste 2 årsregnskaber er tilgængelige i menuen Regnskab.

For de interesserede er der nu i menuen Mere om vand lagt et link til GEUS/Jupiter. Her kan hentes alle oplysninger om boringer - analyser mm. på stort set alle vandforsyninger i Danmark. God fornøjelse.

 

2009-10-11

Nu hvor sidste frist for rettidig indberetning af målerstanden er overskredet, mangler endnu 111 forbrugere at enten indsende aflæsningskortet, bruge telefonen (gratis) eller denne hjemmeside.

Calle

2009-10-07

I dag den 07. oktober mangler endnu 146 forbrugere at indberette målerstanden.
Jeg vil minde om, at såfremt indberetningen modtages senere end den 08. oktober tillægges der iht. takstbladet 100 kr. i gebyr.

Calle

 

 

2009-09-26

Post Danmark har lovet mig, at alle aflæsningskort skulle være ude i dag lørdag den 26. september.
Så der er god mulighed for at aflæse og indberette målerstanden inden den 30. september. Enten ved at sende aflæsningskortet med posten eller bruge telefonen eller via vores hjemmeside.
Jeg opfordrer til at bruge telefonen eller hjemmesiden, da det sparer tid og penge.

Med venlig hilsen

Calle

 

 

2009-09-22

VARSEL OM LEDNINGSARBEJDE
 

Grundet nødvendigt ledningsarbejde kan vandforsyningen være afbrudt på Pindsbjergvej, Faksbjergvej, Kobjergvej,  Vesterled og dele af Stationsvej, Skolevænget, og Parcelvej. Varslet er omdelt til de berørte forbrugere tirsdag den 22. september 2009.

 Torsdag dag den 24. september 2009
Fra kl. 09:00 til kl. ca.15:00

Jeg skal beklage det korte varsel. Men omstændighederne giver mig ikke andre muligheder.

Med venlig hilsen
Calle

 

 

2009-09-19

MÅLERAFLÆSNING.

Så er det atter ved at være tid til måleraflæsning. Helt præcist skal De senest den 30. september 2009 aflæse måleren og indberette målerstanden til vandværket.
Aflæsningskortene udsendes i uge 39.

 

 

2008-12-14

Alle forbrugere ønskes en glædelig jul og et godt nytår

På bestyrelsens vegne
Calle

 


2008-12-05

NYT

på hjemmesiden

Det er nu blevet muligt at meddele vandværket om køb/salg/flytning via det nye punkt  FLYTTEMEDDELELSER i menuen i venstre side.

 

 

Meddelelser

DER LUKKES FOR VANDET

i hele vandværkets forsyningsområde

tirsdag den 4. november

fra kl. 11.00 til ca. kl. 16.00

Den nye nødforsyningsledning skal kobles til vandværket.

Ved genåbning kan der forekomme forbigående misfarvning
af vandet.

De bedes derfor være opmærksom på dette og evt. gennemskylle
husinstallationen.

Gennemskylning foretages ved at lade en hane løbe indtil vandet
igen er klart.

Vandværket påtager sig således intet erstatningsansvar som
følger af afbrydelsen (misfarvet vasketøj o.l.)

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

SVEBØLLE ST. VANDVÆRK

TLF. 5929 3825

 

2008-10-06

Varsel om ledningsarbejde

Det vil i morgen tirsdag den 07. oktober på Pindsbjergvej, Kobjergvej, Faksbjergvej, dele af Skolevænget, et kort stykke af Stationsvej samt på Vesterled kunne forventes at forsyningen er afbrudt mellem kl. 08 og kl. 12.

En gammel ledning til Skolevænget skal afbrydes.

 

2008-10-03

Forbrugerne på Frederiksberg og Pindsbjergvej

Vandværket skal hermed beklage de gener De måtte have haft i formiddag, fredag den 03. oktober 2008, ved den ikke planlagte afbrydelse af vandforsyningen.

Som følge af beskadiget vandledning til Frederiksberg og en åbenbart defekt ventil beliggende i Stationsvej, var vi nødsaget til uden varsel at afbryde forsyningen.

 

MÅLERAFLÆSNING

Der er nu gået 3 dage siden det var tid for aflæsning og indberetning.

Vandværket mangler stadig indberetning fra 215 målere! (Ca. 1/4)

Så er det på høje tid at få aflæst måleren og indberettet målerstanden.

Vil De undgå gebyr, er sidste frist for indberetning den 08. oktober 2008.

 

 

 

MÅLERAFLÆSNING OG INDBERETNING SEPTEMBER 2008

 

De vil i den nærmeste fremtid modtage et måleraflæsningskort som sædvanligt.

I år er der så 3 muligheder for at indberette målerstanden:

  1. Returnere aflæsningskortet portofrit som hidtil.

  2. Indtelefonere målerstanden gratis på tlf. 70 26 49 63

  3. Klik ind på www.svevand.dk/måleraflæsninger.

Hvis De vælger at bruge enten 2 eller 3, så skal De bruge både Deres forbrugernummer og Deres målernummer for at indberette.

Begge numre kan De se på aflæsningskortet.

Følg venligst vejledningerne.

Har De brug for hjælp til aflæsning af måleren og udfyldelse af aflæsningskortet, eller andre spørgsmål, er De velkommen til at kontakte vandværket på tlf. 5929 3825.

NB.
Flere forbrugere har gjort vandværket opmærksom på, at der ved brug af både telefonen og internettet bliver gjort opmærksom på, at forbruget afviger med mere end 25% af det forventede. Programleverandøren er underrettet om dette problem. Men for nuværende kan han ikke forklare hvorfor.
De vil under alle omstændigheder blive afregnet af det aktuelle forbrug, som fremkommer af Deres indberetning.

En forbruger har foreslået at angive alle tallene, dvs. også nullerne (eks. 00849) ved indberetningen.
Det har jeg prøvet med en forbruger, jeg hjalp med indberetning via hjemmesiden. Her var afvigelsen meget større end 25%, og der kom ingen oplysning om at afvigelsen overskred 25%.

Så prøv dette og send mig meget gerne en mail på formand@svevand.dk , og fortæl om dine erfaringer.
 

På forhånd tak
Calle


 

 

2008-06-21

VARSEL OM LEDNINGSARBEJDE

Skolevænget 32 - 34 - 36
Stationsvej 9 - 11 - 11A - 11B

 Grundet nødvendigt ledningsarbejde i Skolevænget ud for nr. 36 kan  

vandforsyningen være afbrudt

  mandag den 23. juni 2008

fra kl. 08:00 til kl. ca. 16:00

 

2008-02-02

GENERALFORSAMLING.

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling

ONSDAG DEN 26. MARTS KL. 19:30

I SVEBØLLE HALLEN


 

2008-01-04

Viderestillingen fungerer igen.

2008-01-03

Fejl på viderestilling af telefonen.

Jeg har i dag erfaret, at der ikke automatisk viderestilles fra vandværkets nummer 5929 3825 til mobiltelefonen 2348 7170.

Har du brug for at kontakte vandværket så ring derfor direkte til 2348 7170 (formand) eller 3066 970 (vandværkspasser).

TDC er underrettet og arbejder på at udbedre fejlen.

 

 

2007-12-13

Ændring af afregnings- og betalingsdato.

 

Vandmåleren skal IKKE længere aflæses den 31. december.

 Da vi valgte at fremrykke aflæsningsdatoen for at imødekomme mange forbrugeres og Kalundborg Kommunes ønske, således at der kun bliver en aflæsning af vandmåleren, ser vi os nødsaget til at fremrykke afregningen for vandet med 3 måneder.

Sidste rettidige betalingsdato vil fremover være den 05. februar i regnskabsåret, med virkning første gang i 2008.

For 2007 vil der kun blive opkrævet for 9 måneder (01. januar til 30. september 2007). Der bliver tilbagebetalt for 3 mdr.

For 2008 opkræves der for 12 måneder og takstbladet vedtaget på generalforsamlingen 22. marts 2007 vil være gældende.

Takstbladet, som vedtages på generalsamlingen i 2008, vil være gældende for perioden 01. oktober 2008 til 30. september 2009, og så fremdeles.

Er der spørgsmål vedrørende dette, kan De henvende Dem til:

Vandværkets revisor Bent Rasmussen tlf. 5959 5408

 

2007-10-23

Der modtages ikke længere oplysninger om målerstanden per 30. september 2007.

De manglende bliver skønnet, således at vi rettidigt kan indberette til Kalundborg Kommune.

 

2007-10-20

Lørdag den 20. oktober mangler der stadig oplysninger fra 15 målere.

2007-10-10

Fristen for rettidig modtagelse (08. oktober) af aflæsningskort er nu overskredet. De  105 forbrugere, som vi ikke har modtaget aflæsningskort fra, vil blive pålagt gebyr iht. til takstbladet.

Med venlig hilsen
Carl-Georg Frigast

Formand

 

2007-08-26

Vandværkets bestyrelse har, efter gentagne ønsker fra forbrugerne og efter anbefaling fra Kalundborg Vandråd, på sit møde den 23. august 2007 besluttet frem over at aflæse vandmålerne per 30. september og herefter videresende oplysningerne til Kalundborg Kommune.
(Der bliver på denne måde kun fremsendt et aflæsningskort).

Kalundborg Vandråd har indgået aftale med Kalundborg Kommune om vandværkernes levering af måleroplysninger til brug for kommunens afregning af vandafledningsbidrag.

Da tidshorisonten ikke er særlig lang, er det meget vigtigt, at De senest den 30. september aflæser og noterer resultatet på aflæsningskortet, som portofrit kan returneres til vandværket.

Aflæsningskortene bliver trykt hurtigst muligt og fremsendes med Post Danmark. Jeg håber, De har kortet senest 17. september 2007

Bestyrelsen har besluttet at bruge takstbladets frister mht. returnering og gebyrer, hvorfor vandværket skal have Deres aflæsningskort retur senest mandag den 08. oktober. Vandværket vil i perioden frem til 23. oktober prøve at indhente evt. manglende oplysninger om målerstanden. Såfremt dette ikke lykkes, vil forbruget blive skønnet, da vi senest den 31. oktober skal levere oplysningerne til Kalundborg Kommune.

Jeg kan efterfølgende oplyse, at bestyrelsen har besluttet at købe de nødvendige programmer, så det fra 2008 bliver muligt at indberette målerstanden både via telefonen og via internettet, og som hidtil ved at returnere aflæsningskortet med Post Danmark.

Med venlig hilsen
Carl-Georg Frigast
Formand

2006-10-02

Der er pt. ingen aktuelle emner.


2004-10-31

ASFALTERING PÅ VESTERLED

Det er nu aftalt med entreprenørerne at dette arbejde vil blive udført i uge 46.
Det forberedende arbejde starter mandag den 08. november. Selve asfalteringen begynder torsdag den 11. november.
I tilfælde af for meget regnvejr kan arbejdet blive udskudt.


2004-10-23

VANDKVALITET
Resultaterne fra den seneste NORMALKONTROL er at finde under Vandkvalitet.
Ud over disse resultater er der prøvet for AROMATER - ORGANISKE KLORFORBINDELSER OG  PESTICIDER.
Der er intet fundet. Alle resultater i hele analysen ligger inden for lovgivningens grænseværdier.
Yderligere oplysninger kan fås hos formanden.


2004-06-22

Grundet udskiftning af ventil i vejen vil

vandforsyningen være afbrudt til

Skolevænget 23-25-27-29-31-33-35-37-39-41-43-45-47-49 og 51

torsdag den 24. juni 2004
fra kl. 08:00 til kl. ca. 10:00

Der kan efterfølgende forekomme misfarvning af vandet.


2004-04-30

Grundet udskiftning af ventil på vandværket vil

vandforsyningen være afbrudt

torsdag den 06. maj 2004
fra kl. 04:00 til kl. ca. 06:00

Der kan efterfølgende forekomme misfarvning af vandet.


2004-02-15

Bemærkning til udsendelse í TV2Øst.
Jeg skal hermed oplyse forbrugere i vort forsyningsområde, at analyse udtaget på Frederiksberg 7B den 01. december  2003, overholder alle grænseværdier i den bekendtgørelsen, der henvises til.

Har De spørgsmål, bedes De rette henvendelse til formanden på telefon  5929 3825 eller via e-mail: cg@frigasten.dk


2004-01-08

MANGLENDE AFLÆSNINGSKORT
Vi kan i dag konstatere, at der mangler at blive indleveret/tilsendt ca. 200 aflæsningskort .
Jeg skal endnu en gang minde forbrugerne om konsekvenserne iht. taksbladet.

Carl-Georg Frigast


2003-12-08

Aflæsning af målere
skal som sædvanlige foretages den 31. december. Vi skal minde om, at såfremt aflæsningskortet modtages efter den 08. januar, bliver der opkrævet gebyrer iht. takstbladet.


2003-12-08

Generalforsamling 2004.
Datoen for generalforsamlingen er nu fastlagt til
Tirsdag den  16. marts 2004.
Bestyrelsen vil minde om, at den 14. januar 2004 er sidste rettidige dato for modtagelse af evt. forslag, der vil kunne blive behandlet på generalforsamlingen.


2003-11-26

Nødgenerator.
Nødgeneratoren bliver planmæssigt testet lørdag  den 29. november mellem kl. 10 og 14. Mindre trykforandringer kan forekomme.


2003-11-15

Misfarvet vand.
Der har i formiddags været misfarvet vand (brunligt) på Anemonevej 16 og 17. Har andre forbrugere i byen observeret samme fænomen, bedes vedkommende give formanden besked.


2003-09-04

Nødgeneratoren er  i dag prøvekørt med tilfredsstillende resultat.
Såfremt strømmen svigter fra NVE, kan
vandværket nu klare forsyningen i 8 timer uden at efterfylde dieseltanken.
 


2003-09-01

Indkøring af nødgenerator.

Der kan torsdag den 04. september 2003 mellem kl. 08:00 og 11:00 på grund af indkøring af nødgenerator opstå kortvarige trykforandringer i vandforsyningen.


2003-08-12
 

 AFBRYDELSE AF VANDFORSYNINGEN


Grundet intern strømafbrydelse vil vandforsyningen være afbrudt

fra torsdag den 21. august 2003 kl. 22:00
til fredag den 22. august 2003 kl. ca. 01:00



2003-07-07

Risiko for misfarvning.

Vandledningen til den nye udstykning på Lavendelvej skal skylles ren tirsdag den 08. og onsdag den 09 juli.
Dette kan forårsage misfarvning af vandet .

Vaskeanvisning:

Snavset tøjvask ved ledningsbrud
Hvis din tøjvask er blevet gul på grund af snavs i vandet efter f.eks. ledningsbrud, anbefaler Statens Husholdningsråd følgende:

Det misfarvede tøj lægges i blød i vand tilsat 1 dl. (3 breve) citronsyre pr. 10 ltr. vand. Efter ca. ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl. soda til 10 ltr. vand. Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.

 



2003-06-17

Siden er under konstruktion.

Den vil i den kommende tid blive opdateret med relevante oplysninger og information.

Henvendelser vedrørende afregning etc. bedes foretaget til Revisionsfirmaet Ole P. Nielsen, Acacievej 4, 4490 Jerslev Sj. tlf. 5959 5408, kontaktperson er Lene Møller.

Øvrige henvendelser til formand Carl-Georg Frigast, Anemonevej 17, 4470 Svebølle, på tlf. 5929 3825 eller privat 5929 3983, e-mail: cg@frigasten.dk